At formgive en retsbygning er en uhyre væsentlig og spændende udfordring for en arkitekt. Bygningen består af og udtrykker flere ting samlet under ét tag. Arkitekturen skal på en markant, nutidig og langtidsholdbar måde udtrykke den seriøsitet og autoritet, der naturligt bliver tillagt en bygning, som huser den 3. statsmagt. Men samtidig er en retsbygning også en bygning, der dagligt modtager mange gæster, som skal føle sig både velkomne og trygge i bygningen. Sikkerhedsmæssige aspekter skal tilgodeses og indarbejdes naturligt i bygningen. En retsbygning er en travl arbejdsplads med en masse kontorer, der fungerer i et afstemt internt hierarki og i relation til de – for en retsbygning - helt særlige funktioner: Retssale, voteringsrum og celleafsnit. Først når hele den funktionelle ”kabale” er lagt og gået op, kan man vurdere, om målsætningerne er opnået og retsbygningen lever op til værdigrundlaget for Danmarks Domstole: Ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed, åbenhed, lydhørhed samt værdighed og retfærdighed. Arkitektonisk er det efterstræbt at underbygge dette med en bygning i flotte og naturlige materialer og med et formsprog, som på én gang er moderne og venligt, og som samtidig efterstræber det tidløse. Bygningen fremstår rolig og elegant, men samtidig kraftfuld som en landsretsbygning skal være.