Projektet tager udgangspunkt i en fælles ambition om at skabe de bedst mulige rammer for både The Animation Workshop (TAW) og softwareingeniøruddannelsen. Derfor er begge uddannelser med gennem hele processen, så deres behov, idéer og ønsker er med til at forme det endelige resultat.
Vi begynder med at lære stedet og menneskene at kende. Gennem fælles workshops og besigtigelser undersøger vi de eksisterende bygningers muligheder og begrænsninger. Samtidig går vi i dialog med undervisere og brugere for at forstå deres hverdag, og hvad der skal til for at skabe bedre rammer for undervisning, samarbejde og fællesskab.
Med den viden som afsæt udvikler vi forskellige scenarier for, hvordan bygningerne kan bruges og indrettes i fremtiden. Vi ser på, hvordan de eksisterende rammer kan udnyttes bedst muligt, og hvordan de to uddannelsers forskellige behov kan tænkes sammen.
Til sidst samler vi idéerne i et konkret byggeprogram, der sætter retningen for projektets videre udvikling. Målet er at skabe et solidt grundlag for bygninger, der ikke bare fungerer på tegnebrættet, men også i den hverdag, de skal danne ramme om.
Adresse
Kasernevej 5, 8800 Viborg
Anvendelse
Campus
Ydelse
Totalrådgivning
Bygherre
Professionshøjskolen VIA University College
Samarbejdspartnere
-