Dalum Kirke

Vores overordnede greb med den indvendige restaurering er, gennem en ny farvesætning, at lade kirkens rum, hvælvinger, afrensede kalkmalerier og gulv – træde frem.

Bænke, knæfald og inventar er nu sat i en afdæmpet farvepalet inspireret af de restaurerede kalkmalerier og farverne i altertavlemaleriet.

ERIK arkitekter har forestået den indvendige restaurering af kirken, som igennem mange år har været præget af generelt forfald.

Vores tilgang har været at opnå et lyst og let kirkerum, hvor århundredernes kirkearkitektur er gjort synlig.

Vores ydelser omfatter overordnet rådgivning i forlængelse af bygningsarbejder på:
Indvendig kalkning af kirkerummet, istandsættelse af kalkmalerier og det historiske inventar (Nationalmuseet), ny farvesætning af det historiske inventar, nyt varmesystem, herunder gulvvarme i tværskib, ompolstring af knæfald og nye bænkhynder, ombygning af faste stolestader samt ny indretning af dåbsværelse og birum med supplerende belysning i kirkeskib og kor.

Dalum Kirke er en af Danmarks 1.770 middelalderkirker. Kirken er bygget mellem 1180 og 1240, og de efterfølgende århundreders dynamiske udvikling har sat spor i adskillige ombygninger. Kirken er, både i det indre og det ydre, præget af samfundsmæssige omvæltninger, skiftende magtforhold og modeluner.

Det er 100 år siden, at Dalum Kirke senest undergik en omfattende indvendig istandsættelse.
Her ønskede arkitekt og kongelig bygningsinspektør Knud Lehn Petersen ensidigt at fremhæve kirkens romanske træk.

Kirken er opført som klosterkirke – som nordfløj på et firlænget benediktinerkloster.
I tiden efter reformationen blev klosterbygningerne nedrevet, men den tidligere sammenbygning med klosteret kan stadig sanses. Et godt eksempel ses i den indvendige korgang, hvor der i sydsiden af facaden “mangler” vinduer forneden.

Som en væsentlig del af restaureringen, har hele gulvet i tværskibet været taget op, og der er ilagt gulvvarme. Teglgulvet er reetableret med en blanding af de gamle og nye sten.

I forlængelse af dette, er vægradiatorerne i skibet er pillet ned. Bænkene er i denne forbindelse blevet afkortet i længden, for at skabe afstand og luft til ydermurene. Der er etableret bænkkonvektorer under bænkene.

Fra istandsættelsen i 1926–29 stammer alterbord, alterskranke, stolestader, korpaneler, dørfløje, lysekroner og orgelpulpitur – alt tegnet af Knud Lehn Petersen.

Knud Lehn Petersens farvesætning i mørke toner som okseblodsfarve og mørkeblå med detaljer i blank guldmaling var meget dominerende – ofte på bekostning af de lyse vægge og hvælvinger.

Som markering af renoveringen i 1929 lod han opsætte versalindskriften i søndre korsarm, fra latin oversat som:
“Knud fornyede dette værk i Herrens år 1926.”

Den nye farvesætning bidrager til oplevelsen af et lysere kirkerum, der ikke overdøver, men underkaster sig hvælvenes enestående kalkmalerier. Den nye farvesætning står i varme gråtoner, med stafferinger i en varm rød nuance, med en hilsen til både Knud Lehn Petersens tidligere okseblodsrøde farve på inventaret samt det røde teglgulv. Derudover er det tilsat bladguld på det fint dekorerede træskærerarbejde der pryder inventaret.

Dagslyset tegner det plastiske kirkerum – og den lyse møblering hviler let på det stoflige teglgulv.