Viborg Kraftvarmeværk

Ved en arkitektkonkurrence i 1993 valgte en enstemmig dommerkomité ERIK arkitekter (dengang KPF Arkitekter AS) til at tegne det kraftvarmeværk, som skulle blive Viborgs nye vartegn. Et anlæg, der som et landemærke markerer overgangen mellem den industrielle kulturby og det åbne land.

Bygningens arkitektur afspejler tidens stil og teknologiske kunnen, og opfylder alle funktionelle krav. Formen er let aflæselig og genkendelig og den fortæller transparant om anlæggets tekniske processer.

To krumme skaller danner bygningens form, idet de griber om den store akkumulatortank og omslutter kraftvarmeværket. Bygningen integreres naturligt i landskabet med sin organiske profil og skaber samhørighed med terrænets elementer.

I den store centrale maskinhal strømmer dagslys gennem et vinduesbånd mellem skallerne og det reflekterende regnvandsbassin, gennem en lysspalte mellem bygningens tag  og endelig gennem et stort gavlvindue i åbningen mellem de to skaller.

Bygningen opleves forskelligt henover døgnet. Om dagen brydes solens stråler og himlens afvekslende lys i bygningens krumme flader og understreger den skulpturelle form. I dagslyset er det form, stoflighed og farver, der opleves. Ved tusmørke aflæses husets kontur som en silhuet på aftenhimlen, hvor arbejdsbelysningen fra bygningens indre markerer vinduesåbningerne. I nattens mørke opløses bygningens konturer det nederste glasparti og vinduesspalterne tegner sig som lysende bånd, der viser bygningskroppens form, som en negativfilm.